Oplever du nogensinde, at dine smykker bliver lidt "trætte" og matte at se på?
Måske endda lidt sorte hist og her?
Så vil jeg råde dig til at læse med her. Jeg giver dig tips i dette indlæg til, hvordan du bedst plejer, renser og passer på dine smykker.
Har du dine smykker på i badet?
Jeg ved godt, at det simpelthen bare er så nemt at lade armbåndet blive siddende på håndleddet, lade halskæden blive hængende om halsen og bare lade ørestikkerne blive i - men det er altså bare en rigtig skidt idé, hvis du gerne vil behandle dine smykker ordentligt. Når du har dem på i bad, kan rester fra din shampoo og balsam sætte sig fast bag sten og i smykkernes samlinger, og samtidig kan vand (både vand i hanen, saltvand og klorvand) forsage ekstra slidtage på dine smykker.
Sover du med smykkerne på?
Ja så udsætter du smykkerne for unødvendigt slid. Når du sover, stiger din kropstemperatur, og derfor udskiller du ofte en masse varme og sved, som kan være med til f.eks. at oxidere og nedbryde belægningen på især forgyldte smykker. Oxidering er, når smykkerne reagerer på sveden, så de får misfarvninger som sorte- og rustfarvede pletter. Misfarvningerne kan oftest fjernes ved, at smykkerne dyppes i flydende sølvrens nogle sekunder og efterfølgende skylles i almindeligt vand og til sidst tørres/pudses med en ren, blød klud.
Har du smykker på når du træner
Når du træner stiger kropstemperaturen og svedproduktion ligesom når vi sover, nok endda mere, i det hele taget når vi får pulsen op. Derfor er det især også en god idé at tage dine smykker af, når du skal løbe en tur, svinge forbi fitness eller en tur på squashbanen.
Hvorfor bliver mine smykker sorte?
Som jeg kort har nævnt tidligere, så sker der ofte en oxidering af smykker, når du sover med dem på, det gør der, fordi oxidering er en naturlig reaktion, når sølvet (og andre materialer) reagerer på bl.a. oxygen/ilt i luften og f.eks. giftstoffer i kroppen, der bliver transporteret gennem sved - og svedproduktionen øges som nævnt, bl.a. når vi sover eller dyrker sport. Nogle gange forekommer der en øget oxidering pga. noget medicin og pga. nogle fødevarer. Det er altså både naturlige og miljømæssige faktorer, der afgør, hvordan og hvor hurtigt dine smykker oxiderer/anløber. Det er ganske almindeligt forekommende og er derfor ikke en reklamationsgrund.
Heldigvis ganske nemt at gøre dine smykker pæne og rene igen. Jeg vil anbefale plejeprodukter til smykker fra Hagerty, der er lavet efter en professionel formel, der får dine smykker til at stråle og får fornyet glans.
Pas på smykker med sten og perler!
Du er måske klar over det i forvejen, men for en sikkerheds skyld, vil jeg meget gerne lige gøre opmærksom på, at ægte sten og perler er naturskabt - og det betyder, at de ikke tåler kemi, kemikalier og smykkerens. Det betyder også, at de ikke tåler klorvand, så ingen smykker på når du svømmer, de tåler heller ikke parfume, make-up, hårspray, bodylotion og olier - derfor råder jeg dig til, at dine smykker med ægte sten og perler er det allersidste, du tager på inden, du skal af sted og ud af døren, for stenenes- og perlernes overflader kan blive beskadiget og miste deres naturlige glans og farve.
Husk rensning af smykker er 100% afhængigt af, hvilke smykker det er. Er det sølvsmykker, bør du bruge sølvrens , er det guld- og hvidguldssmykker, bør du bruge guldrens - og er det ikke den helt grundige omgang rens, der er brug for, kan du nogle gange nøjes med en effektiv pudseklud for at give sine smykker en lille opfriskende overhaling. ang for lidt, for vi vil så gerne hjælpe dig med at holde din. Husk ægte sten og perler ikke må dyppes i sølv eller guldrens – så der anbefaler jeg du bruge rense pudsekludene de fås både til metallerne men også til natur sten. Hagerty har en bred vifte af renseprodukter, der kan tage sig godt af dine smykker. Jeg får ingenting for denne anbefaling af deres produkter.